BUER 

Buer fra Jernalder , Vikingetid og Middelalder er typisk lange og smalle, uden markeret og fortykket håndtag. Sådanne buer er meget behagelige og præcise at skyde med, men det kræver stor dygtighed at tillere dem, så de ikke slår i hånden.

Materialet til buerne var dengang taks - elm  - hassel - fyr.

 

Buerne fra Stenalderen har typisk flade, brede ben og indskåret og fortykket håndtag. De højest udviklede buer har typisk såkaldte "skuldre" på benene, dvs. benet bliver smallere og  derefter tykkere, så den yderste ca 1/3 af benet næsten ikke bøjer med, når man trækker buen. Det bevirker, at det yderste af benet får kastearmseffekt, som oplagrer meget energi og giver en høj pilehastighed, specielt ved tunge pile.

 

VORES BUER

Vi fremstiller vores buer af elm, ask, ahorn. Vi fremstiller også laminerede buer til folk som skyder udenfor den historiske kontekst. 

Vores buer er tilleret omhyggeligt til den trækvægt og længde som man bestiller: de vil typisk tabe et par pund efter nogle hundrede skud.

De er behandlet med Danish Oil, som giver en udmærket beskyttelse mod fugt. Hvis man ved, at man skal skyde i fugtigt vejr, bør man smøre buen ind i buevoks. Dette giver en god beskyttelse mod fugt for en enkelt dag.

Vi leverer buerne med streng af B55 ( polyester), da vi endnu ikke har fundet en leverandør af tilstrækkeligt slidstærkt hør.

 

Webshop fra e-hjemmeside.dk